Hvad er Mariehøj Kammeraterne Silkeborg?
Mariehøj Kammeraterne Silkeborg er en lokal idræts forening, der , hvis hovedformål er at tilbyde fodbold for alle i den sydlige del af Silkeborg. Klubben kaldes i daglig tale MKS. Klubbens hjemsted er banerne ved Almindsøvej og Solbakkevej.

Hvad kan man lave i MKS ?
Den eneste aktivitet er pt. fodbold. Vi har hold for både piger og drenge. Både junior og senior. Derudover har vi forskellige arrangementer i årets løb primært relateret til fodbold. Har du en idé til/lyst til at forestå anden aktivitet, er du meget velkommen til at tage kontakt til bestyrelsen herom.

Hvor ung kan man være?
De yngste er mikro’erne. De er fra 5 år og opefter. Vores ældste spillere er old boys.

Er det social bold eller hva’?
Hos de yngste spillere vægter vi det sociale meget. Det vil sige, at man spiller sammen med sine klassekammerater. Når spillerne bliver ældre, bliver det mere iøjnefaldende for dem selv og kammeraterne, at der er forskel på, hvor meget man kan som spiller. Derfor vil holdene fra miniput ofte blive sammensat efter evner, så vi kan melde holdene til i turneringer, der passer til deres niveau. Alle spillere der træner, vil få mulighed for at spille kampe. Der er ingen forskel på de enkelte holds udstyr og de tilbydes så vidt muligt de samme muligheder og udfordringer.

Hvad skal mit barn gøre ?
Møde op til træningen på Solbakkevej. Prøve at træne nogle gange, og så finde ud af, om det er noget. Først herefter investeres i fodboldstøvler, benskinner og strømper. Bukser og bluse til kampene har klubbens mange, gode sponsorer sørget for. Man kan altid skrive en besked på Vores Facebook side https://www.facebook.com/MKSilkeborg eller på vores mail info@mks-silkeborg.dk, hvis man har spørgsmål.

Hvad forventer vi af forældrene i MKS ?
Da klubben drives af frivillige (læs andre forældre) forventer vi, at du som forælder bakker op om klubben og dit barn. Vi forventer, at du repræsenterer klubbens forældrekreds på værdig vis, når du står på sidelinjen. Positive og opmuntrende tilråb er velkomne. Negative tilråb til dommere og spillere hører ikke hjemme i MKS. Vi forventer, at du hjælper med de praktiske ting omkring holdene såsom tøjvask, kørsel til udekampe og som dommer ved hjemmekampe. Det forventes også at du giver en hånd med, når der bliver bedt om hjælp til de mange praktiske gøremål, der er i klubben.

MKS er afhængig af forældres engagement såvel som trænere hhv. hjælpetrænere og som medlem af bestyrelsen. For at fremtidssikre klubben er det vigtigt, at der fra alle årgange findes nogle, der påtager sig dette ansvar.
De som gerne vil medvirke til, at MKS også eksisterer fremover, opfordres hermed til at tage kontakt til bestyrelsen.

Information.
Information vedr. de enkelte hold (kampe, stævner & holdarrangementer) varetages af de respektive trænere. Information mere bredt omkring klubben sker primært via vores Facebook side som findes her..